Als Pølser

Afstand: 17.12 Km

 | 74415348 |  lp@alspolser.dk |  www.alspolser.dk | 
I over 50 år har Als Pølser, i daglig tale også Hørup Pølser, fremstillet pølser og charcuterivarer af den bedste, sønderjyske kvalitet. Traditionen i familien går endnu længere tilbage og alt er fremstillet efter vores originale opskrifter, som er blevet udviklet med omhu og gået i arv i familien.

Gennem alle årene har vi værnet om fagligt håndværk. Hos Als Pølser er vi kendt for at levere produkter af meget høj kvalitet. En kvalitet vi har opnået gennem brugen af råvarer der er nøje udvalgt til de enkelte formål.

I dag har Peter og Lilian Petersen ansvaret for at videreføre den gode kvalitet bag Als Pølser. Det gør de ved at værne om de gamle opskrifter og samtidig skabe nye produkter, som giver det traditionelle sortiment en ekstra dimension.

Als Pølser har skabt en serie unikke produkter og serverer et omfattende udvalg af pølser og charcuteri i højeste kvalitet. Produkterne omfatter spegepølser og salamier, leverpølser, specialpølser som den ægte sønderjyske tee-pølse, leverpostej og en række andre specialprodukter.

Vores produkter er kendt i hele landet for den høje kvalitet og gode smag. Det er årsagen til, at vores kunder kommer igen og igen, og at vi hele tiden modtager ordrer fra alsinger, der er flyttet væk fra øen, men ikke kan undvære de gode pålægsvarer. I dag forhandles vores produkter landet over via et net af eksklusive forhandlere.

Opdateret af: VisitSønderborg  | info@visitsonderborg.com
Fotograf: VisitSønderborg Copyright: Als Pølser